logo logo logo logo logo
Kontakt     FAQ

Før PARKEN: Jeg har aldrig følt mig bedre PDF Udskriv E-mail
23/06-2006

Det kan være en rigtig god idé at slagte sparegrisen og sætte nogle pengene på et godt dansk resultat i Parken.

I hvert fald bliver det en topmotiveret Bjarne Pedersen, der sætter sig op på speedway-cyklen lørdag aften.

- Jeg føler mig virkelig godt forberedt. I år har jeg skåret alle udenomsaktiviteter væk. Sidste år knoklede hele mit team på at lave sponsorarrangement, det tog desværre al vores koncentration. Den her gang skal vi bare hvile os og forberede os som til alle andre Grand Prix-løb, siger Bjarne Pedersen.

Sidste år scorede han kun tre point i Parken. Det skal hævnes.

- Jeg er virkelig godt kørende for tiden. Der er kommet helt styr på mine koblinger, og semifinalepladser i de to seneste Grand Prix-løb giver mig troen på et stort resulatet på lørdag. Jeg har aldrig følt mig bedre, og jeg vil bare så gerne vise det danske publikum, at dansk speedway ikke kun er Nicki, siger Bjarne Pedersen.