| Speedway: Tre opgør i Anti Rust Ringen Speedway League på onsdag |
|
|
|
| 06/08-2007 | |
Onsdag den 8. august køres tre matcher i den danske speedway liga.
Holsted – Outrup Den absolutte verdens-etter Nicki Pedersen skal onsdag på hjemmebanen i Holsted forsøge at ryste fredagens nederlag ved DM af sig, når han som holdkaptajn står i spidsen for Holsted, der tager imod Outrup. Holsted er fortsat ubesejret i Anti Rust Ringen Speedway League og må også betegnes som favoritter til sejren i onsdagens match. Holsted mangler dog en af deres store pointslugere i den nykårede Nordiske Mester Henrik Møller. Den unge Holsted-kører skal køre for sin engelske klub Birmingham i Premier League. I Møllers fravær har Holsted-holdet valgt at satse på den polske kører Mariusz Puszakowski. Gæsterne fra Outrup stiller med holdkaptajn Charlie Gjedde, Nicolai Klindt, polske Piotr Paluch, deres nye tyske kører Richard Speiser samt danske Morten Frahm som debuterer i den danske liga. Holdopstillinger: Holsted Speedway Klub Matchen køres onsdag den 8. august 2007 med start kl. 18.30. Holstebro – Slangerup Holstebro tager onsdag hjemme mod Slangerup i Anti Rust Ringen Speedway League. Sidst de to klubber mødtes blev det til en stor hjemmesejr til Slangerup på 57-30 og Slangerups holdleder Lars Munkedal har også valgt at stille med nøjagtigt det samme hold – et hold anført af de to danske profiler Jesper B Jensen og Morten Risager samt svenske Sebastian Alden og danskerne Henrik Vedel og Jesper Kristiansen. Holstebro får denne gang fordel af hjemmebane og der er også ændret en del på holdet – og så håber holdleder Erik Villadsen, at holdet denne gang kan undgå skader. ”Sidst vi mødtes fik vi skadet Jan Graversen og Leon Madsen var heller ikke helt ”fit for fight” – det skulle gerne være anderledes på onsdag”, siger holdlederen. Netop de to unge kørere kan blive vigtige for matchen – begge kørere var i 2006 tilknyttet Slangerup, men kører nu for Holstebro og mon ikke de har lidt, de gerne vil vise deres gamle klub og klubkammerater. Holdopstillinger: Holstebro Speedway Klub Matchen køres onsdag den 8. august 2007 med start kl. 18:30. Brovst – Fjelsted Den største sejr i årets Anti Rust Ringen Speedway League sikrede Fjelsted sig, da de i sidste måned vandt 58-28 over Brovst. På onsdag gælder det så returopgøret i Brovst. Brovst har denne gang fået lovning på at få deres polske holdkaptajn – den regerende U21 verdensmester Karol Zabik – hjem til matchen. Desuden har de også fået plads til polakken Grzegorz Klopot, som imponerede i sin danske debut sidste uge med 14 point. Fjelsted har også ændret på holdet og stiller umiddelbart svækket op i forhold til de to klubbers seneste møde – holdet er uden en A-kører og så er der igen blevet plads til de to danske ungdomskørere Klaus Jakobsen og Casper Wortmann. Men der er altså ikke blevet plads til de nykårede Danmarks Mester og holdkaptajn Hans Andersen. Holdopstillinger: Brovst Speedway Club ------------- Kommende matcher: 08-08-2007 |


















Onsdag den 8. august køres tre matcher i den danske speedway liga.









