Kontakt     FAQ

LICENS & AFGIFT
motorbladet
Enduro PDF Udskriv E-mail

Enduro er en langdistance motorcykelsport, hvor der køres på midlertidigt anlagte baner eller banespor i det der kaldes ”off raoad” (uden for vej) terræn. Enduro består af forskellige forhindringer og udfordringer i varierende sværhedsgrad. Størstedelen af Enduro løb køres som et tidsløb mod uret og i etaper af forskellige længder. Oftest også med transport etaper, som køres på offentlig vej. Derfor skal en enduro motorcykel som regel også være indregistreret til kørsel på vej, hvilket dog kan gøres til en fornuftig pris via en indregistrering som et sportsredskab. Der kan dog være tilfælde, hvor der køres i helt aflukkede områder og her er det som regel muligt at deltage på fx en crossmaskine.

Det har vist sig meget svært, at finde områder til afvikling af Enduro løb i Danmark, men ihærdige kræfter arbejder hele tiden på nye muligheder og der bliver med jævne mellemrum afholdt større eller mindre enduro løb i Danmark.

Enduro er en utrolig populær sportsgren i sydlige lande som fx Italie, Frankrig og Spanien. I norden er Sverige det absolut største ”Enduro land”, og her afholdes der flere enduro løb i skovområder eller lignende.

Enduro kan køres på forskellige niveauer fra motionist til elite. Internationalt betegnes ISDE (International Six Days Enduro) som sportens OL eller VM for hold, og her mødes de bedste kørere for at repræsenterer deres nation. Danmark har flere gange været repræsenteret ved ISDE.

Læs mere:

Sådan kommer du i gang
Til køreren
Reglementer