logo logo logo logo logo
Kontakt     FAQ

Atter fred mellem Bjarne og Nicki PDF Udskriv E-mail
10/06-2004
Tirsdag aften viste Nicki Pedersen fingeren til Bjarne Pedersen i forbindelse med et heat under en ligamatch i Sverige.

Onsdag eftermiddag sluttede de to danske verdensstjerner atter fred.

- Nicki havde ingen grund til at fare i flint tirsdag aften. Han har tit kørt hårdere mod mig uden, at jeg reagerede på det.

- I dag sendte han mig en sms, og vi talte ud via sms-beskeder. Nicki og jeg har heldigvis aldrig været uvenner i længere tid. Vi får hurtigt tingene ud af verden. Jeg sagde min mening, og han sagde sin, og herefter er historien ikke længere, sagde Bjarne Pedersen efter onsdagens ligaløb i Slangerup.

Sammen med en sprudlende Kenneth Bjerre og Jesper B. Jensen hentede Slangerup de fire points forspring, som Fredericia hurtigt etablerede.

Især i aftenens 14. og 16. heat viste Kenneth Bjerre og Bjarne Pedersen parspeedway i høj klase. De udraderede først Morten Risager og Hans Andersen, og derefter fik Brian Karger og Hans Andersen baghjul.

Slangerup vandt 52-44. Bjarne Pedersen scorede 13+2 point, men han var sen om at komme i gang.

- Sidste gang jeg var her, var banen helt anderledes, og det tog mig lige et par heat at køre maskinen ind.

- Jeg er godt tilfreds, for jeg kom hel herfra og brugte så få kræfter som muligt, sagde Bjarne Pedersen mens han indstillede sigtekornet mod lørdagens Grand Prix i Cardiff.