logo logo logo logo logo logo
Kontakt     FAQ

Enduro: Glad og udmattet VM debutant PDF Udskriv E-mail
14/10-2010
Tidligere dansk motocrossprofil Jes Munk debuterede i VM Rally på MC i Egypten. Et løb der strakte sig over 3000km og 6 etaper, startende ved pyramiderne i Giza ved Cairo…

Hårdheden i løbet kom til udtryk i etaper af længder der gerne var over de 500km, og som undervejs blev tilbagelagt i op til 45 graders varme. Strabadser som ikke alle kunne modstå og kun ca. 50 ud af de 170 deltagere nåede målet.

Jes Munk kørte på en 530cc motorcykel, mens de fleste af konkurrenterne kørte på 690cc motorcykler, og han kunne derfor ikke følge med på de lange lige stræk, men hentede til gengæld det tabte ind igen på det tekniske.

Den gode tekniske kørsel resulterede i en sølvmedalje i privateer klassen, samt en bronzemedalje i Open klassen og en samlet 9. Plads i den overordnet stilling – kun overgået af fabrikskørere (Jes Munk kørte helt standart). Derudover blev danske Jes Munk også bedste VM debutant.

”Jeg har ikke helt selv fattet det endnu. Jeg har trænet megahårdt i 6-8 mdr. - til tider 2 gange om dagen, hvilket blev nøglen til det gode resultat.” siger Jes Munk og uddyber:

”Rally er et ræs med fart, navigation, strategi og ikke mindst udholdenhed, og det har været noget af et eventyr. Jeg sluttede Rallyet med en etape, hvor jeg slog Tim Trenker, der blev samlet verdensmester og fik en samlet 6. plads på næstsidste etape.”

Selv fik Jes Munk en 7. Plads på sidste etape, og havde han ikke fået en fartbøde og tidstraf på en transport rute (udenfor løbet), så havde danskeren vundet Privateer klassen og var blevet nr. 3 efter Marc Coma i Open klassen.

”Lige nu er jeg bare så glad. Mest for at have fuldført rallyet, som var det primære mål, da det hænger sammen med en længeresigtet plan. Det har været et eventyr ud over det sædvanlige, som jeg aldrig glemmer, med race, venner og naturoplevelser der er umulige at gengive. Tak til Judith Tomasselli – en ufattelig ven og uvurderlig hjælp før, efter og under racet.” slutter den glade VM debutant Jes Munk.

Se blog der beskriver Jes’ Rally med masser af billeder her: http://amadlozi.blogspot.com/
– gå tilbage i dagene i nederste højre hjørne.