logo logo logo logo logo logo
Kontakt     FAQ

Enduro: Fremragende dag i sandet for Jes Munk PDF Udskriv E-mail
04/10-2011

Etape: Tibniya – Tibniya
Road connection: 0,90 km.
Specialprøve: 473,63 km.
Road connection: 3,93 km.
Ialt: 478,46 km.

Dagens etape, en sløjfe rundt om Tibniya, var kørernes første møde med de store sanddyner og et blændende landskab. Jes Munk kørte til, uden at lave nogen fejl, og nød hver kilometer med sin nye KTM. Danskeren sluttede specialprøven på en 6. plads...

”Det var dejligt at boltre sig i sanddynerne igen” fortalte Jes Munk tilbage i teltet i bivuakken, med Thierry Magnaldi og sin mekaniker, Gilbert.

”Jeg begik nul fejl i dag, hvilket er meget tilfredsstillende, og samtidig sparede jeg både på motoren og motorcyklen i al almindelighed. For hver dag, der går, føler jeg mig bedre tilpas på KTM’en. Den er perfekt til mig.”

”Jeg er også rigtig glad for at arbejde med Gilbert. Han er lidt af en Georg Gearløs… Ved CP1, et assistance punkt, stod han og ventede på mig med lastbilen. Det var rigtig heldigt, for jeg havde mistet to fikseringer til lyddæmperen. Vi har endnu ikke modtaget alle reservedelene, så der var kun én af dem med i lastbilen. Det gjorde ikke spor, for Gilbert fandt lige et stykke blik frem og en smart måde at sætte det hele godt fast!”

”Jeg må indrømme, at jeg også nyder at komme så tidligt tilbage til bivuakken. Så får man tid til at snakke med de andre og dele oplevelser.”

I morgen dirigerer Rallyet ned mod Sahl Baraka.

Foreløbige stilling specialprøven:

1 Rodrigues (Yamaha) i 5t16’17
2 Przygonski (KTM) +3’55
3 Viladoms (Yamaha) +4’16
4 Coma (KTM) +5’50
5 Chaleco Lopez (APRILIA) +9’52
6 JES MUNK (KTM) +28’51

Foreløbige samlet stilling:

1 Coma (KTM) i 9t28’35
2 Rodrigues (Yamaha) +1’23
3 Viladoms (Yamaha) +2’21
4 Przygonski (KTM) +2’57
5 Czachor (KTM) +45’58
6 JES MUNK (KTM) +51’57

www.jesmunk.com