DMU har til 2012-sæsonen fået udviklet et nyt medlemssystem. Systemet afløser det tidligere DIF-leverede system, Klubportalen – som Danmarks Idræts-Forbund (DIF) har valgt at lukke med det nye år.
Det nye medlemssystem, DMUs Forretningssystem (i daglig tale FS) indeholder flere brugertyper, som med login får adgang til forskellige dele af systemet. Fra start går følgende 2 brugertyper i luften:
- Medlem af DMU
Som almindeligt medlem, får du adgang til at se dine egne data, herunder de adressedata som du er oprettet med hos din klub. Du skal selv opdatere dine data, når du fx skifter adresser, skifter kontaktnumre fx telefon og e-mail. Det er vigtigt, at dine data altid er så opdateret som muligt bl.a af hensyn til levering af MotorBladet og i forhold til tilmelding ved løb. For at tilgå dine data skal du bruge et login, som består af dit licensID samt et password.
Læs mere her
- Bestyrelsesmedlem i DMU
Hvis du er bestyrelsesmedlem i en klub, så oprettes du i FS som brugertypen "Bestyrelsesmedlem". For bestyrelsesmedlemmer indeholder FS en række kernefunktioner, herunder håndtering af klubbens medlemmer samt udtrækning af et antal faste rapporter, bl.a. en rapport med data som kan benyttes ved indberetning af medlemstal til DIF. Dit login er det samme som du havde som almindeligt medlem af DMU. Det er blot dine muligheder i FS som er udvidet.
Læs mere her
LOGIN: Du finder login-siden til det nye medlemssystem på denne adresse: http://fs.dmusport.dk
|