|
World-Cuppens andet stop i 2012 var nået til Randaberg i Norge, hvor løbet skulle køres på en bane specielt anlagt kun til dette stævne, i en helt ny fodbold arena. Danmark, stillede med de tre landsholds drenge Morten Therkildsen, Niklas Laustsen, Mike Kaltoft og så Klaus B. Andresen fra Københavns BMX Klub…
Igen var det et meget stærkt felt der stillede til start, i alt 121 Elite Mænd fra 30 nationer var med, og igen skulle de skæres ned til 64 deltager, som kom med i hoved løbet. Danmark fik Morten Therkildsen med ind på en 27 plads, mens de øvrige Danskere endte nede i rækkerne. Mike Kaltoft som nr. 89, Niklas Laustsen nr. 90 og Klaus B Andresen nr. 108. I hovedløbet kæmpede Morten Therkildsen hårdt for hver placering, og viste flere gange i løbet af dagen høj høj klasse, med overhalinger i verdensklasse. Dette bragte ham frem til en 6. plads i semifinalen, og en samlet 12. plads i klassementet. En placering som er den bedste af en dansker i World-Cuppen, og to pladser bedre end hans 14. plads ved sidste års VM i København. Dette resultat, cementere endnu en gang, at Morten har niveauet til at kvalificere sig til OL. Det skal ske ved VM i Birmingham om 1½ måned, så nu er det bare om at holde det høje niveau, og helst ligge lidt på inden VM. Kommende aktiviteter for landsholdet bliver: - EM.11 – 12 i Frankrig d.5-6.maj. Hvor Simone Christensen deltager og skal forsøge at få en guld eller sølv medalje med hjem der fra. Niklas Laustsen og Kristian Holmgaard forventes også at deltage. - World-Cup i Holland d.11-13.maj. Hvor Morten Therkildsen, Niklas Laustsen og Mike Kaltoft deltager. - VM. I England d.25-26.maj. Hvor hele truppen forventes at deltage. /CMP |