| Motocross: Kort nyt |
|
|
|
| 20/04-2012 | |
Herunder er en række korte nyheder fra
hele verden, omhandlende Nikolaj Larsen, Dean Wilson (MXON), VM,
Australien og dansk test i USA...
Nikolaj Larsen klar Næste stop på VM kalenderen er Bulgarien og Nikolaj Larsen melder sig klar til opgaven. Kort efter sit besøg ved DM i Næstved, tog Nikolaj tilbage til sit team i Belgien, og har været ude og køre på motorcyklen en enkelt gang. Meldingen er, at han ikke mærker det store til den skulder som gik af led 14 dage før første VM afdeling, og at han derfor ikke har de store gener i den forbindelse. Mens Nikolaj var i Danmark, har han desuden været til behandling hos Body-sds, som er stiftet af Ole Kåre Føli, der blev kendt bl.a. fra Bjarne Riis cykelhold. Dean Wilson ude af MXON Motocross of Nations bliver kørt på Lommel banen i Belgien i år, og det er allerede et af de helt store samtale emner. For nyligt oplyst det Britiske forbund i en pressemeddelelse, at den amerikanske lites mester Dean Wilson ikke er blandt de kørere der kan komme på deres hold i år. Ifølge journalist Alex Hodgkinson skulle det skyldes den økonomiske udfordring i at få bragt Dean Wilson, hans motorcykel, mekanikker osv. fra USA til Europa. Samtidigt er Steve Dixon skiftet ud med Niel Prince som Team manager, og det skulle være pga. uenigheder omkring Dean Wilson situationen. Forbundet har udpeget en liste på 12 andre kørere, som er i betragtning til holdet. MX-LIVE.TV program fra Bulgarien LIVE on Sunday, 22nd April (Local Time – GMT +3) 10.00 EMX125 – Race 2 12:00 MX2 Grand Prix Race 1 13:00 MX1 Grand Prix Race 1 14:15 LIVE STUDIO SHOW (30mn) 15:00 MX2 Grand Prix Race 2 16:00 MX1 Grand Prix Race 2 17:00 MX-LIFE.TV EXCLUSIVE ITW (15mn) Michael Leib tilbage til VM GP Yamaha er meget skadesramt i VM MX2 klassen med både Zach Osborne, Arnaud Tonus og Christophe Charlier ude, så Monster Energy Bike It Corsworth har hentet Michel Lieb ind som erstatning fra USA. Michel Lieb har tidligere kørt VM for Husqvarna med forholdsvis gode resultater. Beslutningen om at køre VM som erstatningskører i henholdsvis Bulgarien og Italien, betyder at Lieb ikke kommer til at køre Supercross i Seattle og Salt Lake City. Der er imidlertid også stor sandsynlighed for, at Lieb kører mere end de to nævnte VM afdelinger, for Zach Osbourne er ikke lige umiddelbart på vej tilbage efter sin skade. En anden kører der er hentet ind som erstatning er Loic Larrieu, der kører for Husqvarna i stedet for den skadede Nick Trist. Lars Oldekamp har desuden valgt at forlade VM, i erkendelse af at farten ikke er høj nok til det selskab i øjeblikket. Svensk fabrikskører i Australien Calle Aspegren, der bl.a. har kørt Supercross i Herning, ar fået chancen som fabrikskører i Australien. Han skal køre de australske mesterskaber for MX Factory Honda, hvis faste kører Michael Phillips er skadet. Af øvrige nyheder fra Australien, er den tidligere verdensmester Ben Town blevet skadet, og det bringer hans tilbagevenden til USA i fare. "BT" skulle ellers have kørt for Chad Reeds Two Two motorsports, men her er tilsyneladende også lidt kommunikations vanskeligheder. For nyligt skrev Chad Reed i hvert fald på sin twitter profil, at han ikke vidste noget om "BT", og at han hverken fik svar på mail eller telefon opkald. Emil Foldager tester for RacerX Danske Emil Foldager har taget turen fra Danmark til USA, men det ændrer ikke på at han stadigvæk har meget med Motocross at gøre. Senest har Foldager testet en motorcykel for RacerX. Se testen her: http://www.racerxonline.com/2012/04/18/racer-x-tested-wiseco-yz450f |




























