| Motocross: Kaduuz Racing – Fynske forhåbninger |
|
|
|
| 09/05-2012 | |
|
Rasmus Krogh Jørgensen kommer til Svendborg med en nylig podieplacering i det tyske mesterskab i frisk erindring, og med en skadet finger der ikke længere gør de store knuder, er Rasmus klar til at gå efter sejren. #128 indtager i skrivende stund andenpladsen i den samlede stilling, men tørsten efter den forjættede føring brænder som altid intenst i øjnene på Kaduuz Racings MX2-es. Nicolai M. Hansen vandt først heat i Næstved, men styrtede så desværre i andet. Det betød en samlet tredjeplads på dagen, og derved også i den samlede stilling. Men hvis nogen har viljen og evnerne til at vende noget negativt til noget positivt, så er det Kaduuz Racings styrmand med #2. Nicolai går efter sejren i Svendborg, og om lykkens gudindes kærtegnende luner vil, så er den samlede føring bestemt inden for rækkevidde. Thomas Mindegaard kæmpede bravt i Næstved, men et voldsomt styrt til SM i Svebølle har ødelagt Thomas’ træningsplaner op til anden afdeling. Dog skal man ikke foragte den stålsattes vilje, og Kaduuz Racings elegantier er ikke slået før at feltet når målstregen. Suzukierne er trimmet, målsætningen er klar og teamet er fokuseret. Kaduuz Racing kommer til Svendborg for at give den hele armen, og forhåbentlig give publikum en dag de aldrig vil glemme. Se Kaduuz video: http://vimeo.com/41647228 PRM: Kaduuz Racing |


















Første afdeling af DM i motocross blev en pose blandede bolsjer for Kaduuz Racing, men på vejen imod H. C. Andersens fødeø, er det negative for længst visket bort så kun succesen står tilbage. På søndag er der nemlig lagt op til et brag af dimensioner, når Danmarks bedste motocrosskørere atter tørner sammen til anden afdeling, i kampen om den heltesungne titel som Danmarks bedste på en motocrosscykel. Det er banen i Svendborg der ligger underlag til, og et episk slag er i vente. Aktørerne lurer i skyggerne, publikum tripper nervøst og Kaduuz Racing har blæst til angreb. Den gule armé er klar…








