Dmu sport Dmu sport Dmu sport Dmu sport Dmu sport Dmu sport
Kontakt     FAQ

Motocross: Kajs Mc Racing Team – DM Svendborg PDF Udskriv E-mail
16/05-2012

Kajs Mc Racing Team stillede til start med 3 kørere, i anden afdeling af de Danske Mesterskaber i Motocross. Jakob Jørgensen (Honda), Kristian Hermansen (Yamaha) og Kasper Jensen (Honda)…

Selvom det havde været dårligt vejr hele ugen, kunne det hurtigt konstateres at Svendborgbanen ville blive perfekt til dagens DM afdeling.

Jakob Jørgensen og Kristian Hermansen var at finde bag bommen i kvalifikationsgruppe 1. Jakob måtte desværre udgå, og derefter en tur ud i sidste chance, hvor han kørte over målstregen på en 5. plads og derfor kvalificerede sig til dagens to heat. Kristian fik det desværre heller ikke rigtig til at spille, stadig grundet manglede køretræning, og måtte også ud i sidste chance, hvor han blev valgt som reserve.

I kvalifikationsgruppe 2 var Kasper Jensen Bag start bommen. Kasper havde nogle gode kampe med Kim Sørensen, men besluttede sig for at spare på kræfterne og krydsede målstregen som 3’er.

I første heat kom Kajs Mc’s Kasper Jensen desværre dårligt fra start, men efter aggressiv kørsel de første par omgange var han hurtigt oppe på 4. pladsen. Herefter slap kræfterne op for det unge talent og han kørte derfor også i mål som 4’er.

Jakob Jørgensen fik heller ikke den bedste start, og han hans forstuvede hånd, som han havde erhvervet sig ugen op til DM, voldte ham så store smerter, at han valgte at køre ud og her endte hans dag desværre også.

I andet heat fik Kasper en langt bedre start og var 3’er på første omgang, og startede derefter med at angribe Nicolai M. Hansen som lå på 2. pladsen. Men kræfterne slap atter op i løbet af heatet, og Kasper kørte i mål som nr. 3.

Da ikke alle stillede op til start i 2. heat fik Kristian lov til at hoppe i tøjet og starte sin 450’er op. Han fik ikke den bedste start, og havde svært ved at finde sig tilrette på den yderst hullet bane, efter kun at have kørt en prøveomgang efter hans kvalifikationsheat. Derfor blev det heller ikke til det bedste resultat for Kristian, men det kunne tydeligt ses, at han var langt bedre kørende end i Næstved, så forhåbentlig med lidt mere køretræning inden næste DM afdeling, vil Kristian skrabe en god portion DM point med hjem fra næste afdeling.

Kasper måtte efter dagens samlede 4. plads indse at han rykkede ned på 3. pladsen i det samlede DM klassement, med 8 point op til Nicolai M. Hansen på 2. pladsen og 12 point op til Stefan Kjer Olsen på 1. pladsen. 

Vi ses i Korskro, hvor Kajs Mc’s kørere vil vise fanen frem.

PRM: Kajs Mc Racing Team
Foto: Kedde Thomsen