|
Martin Speed of Light`s 2 kørere Steven og Simon Tirsgaard deltog i den netop forløbne weekend i DM Super Bike og Nordiske Mesterskaber på Mantorp Park (Sverige). Det blev til 1 sejr og en andenplads til Steven Tirsgaard, mens Simon Tirsgaard fik en 3. plads samt en placering som nr. 5...
I den samlede stilling udbyggede Steven Tirsgaard sin føring i mesterskabet, mens Simon Tirsgaard rykkede fra 6. til 4. pladsen i serien. Steven Tirsgaard udkæmpede nogle intense kampe i spidsen af feltet med Eeki Kuparinen (Finland), og det resulterede i en 1. plads i det første løb samt en anden pladsen i løb nr. 2. Kuparinen på en BMW trak voldsomt fra Steven på den knap 1 kilometer langside samt på mållangsiden, hvorefter Steven på Hondaen var hurtigst på de tekniske stykker af banen. Publikum fik virkelig set race, med mange overhalinger og udbremsninger der faldt helt i deres smag. Simon Tirsgaard kørte sig til en sikker 3. plads i det første løb, og en længe ventet plads på podiet samt gode point i den samlede stilling. I løb 2 blev der udkæmpet en drabelig dyst mellem Simon – Michael Møller Pedersen samt 2 nordmænd, om placeringerne fra nr. 3 til 6 med skiftende føringer på hver omgang af banen. Simon manglede lidt motorkraft på den knap 1 kilometer langside, men han fik sig også kæmpet op i svingene, og han endte på 5. pladsen. Jyllandsringen og Knutstorp ligger baner til de sidste 2 afdelinger af DM i Super Bike, hvor langsiderne er betydelig kortere og ikke giver den store fordel med ekstrem mange hestekræfter på racerne. Kan vi bare få mere at den kvalitet af race, som vi oplevede på Mantorp Park og løb på Padborg Park har vi noget at se frem til. Steven Tirsgaard fører i serien med 120 point foran nr. 2 Michael Møller Pedersen med 57 point og Ulrik Nielsen 52 point. Simon Tirsgaard med 51 point ligger på 4. pladsen. Næste afdeling af DM køres på Jyllandsringen den 9. og 10. juni til MC Festivalen, hvor der er rigtig mange andre aktiviteter. PRM: Martin Speed of Light TH Motorsport |