| Speedway: Kenneth Bjerre klar til nya Ullevi |
|
|
|
| 25/05-2012 | |
|
Kenneth Bjerre tilbage i Göteborg, hvor han i 2010 vandt det svenske Grand Prix...
"Kenneth Bjerre vandt lørdag aften sensationelt det svenske grandprix på Nya Ullevi i Göteborg foran Tomasz Gollob og Andreas Jonsson. Det var karrierens første grandprix sejr til den 25-årige esbjergenser, der ganske enkelt var feltets hurtigste mand på den svenske slagger". Sådan skrev pressen, da Kenneth lørdag den 7. maj 2010 gav alle baghjul på Nya Ullevi i Göteborg. Lørdag aften er esbjergenseren tilbage på det svenske nationalstadion i håbet om at gentage successen - eller gøre det rigtig godt. Kenneth har kæmpet hårdt for at finde formen fra sidste år. De seneste ligamatcher er dog gået rigtig fint, så det ser ud til at Kenneth igen kan blande sig med Gollop, Hancock, Crump og alle de andre kandidater til titlen som verdensmester. - Det er nyt Grand Prix, men dejligt at huske tilbage på sejren i 2010. Sidste år hentede jeg ikke så mange points, så jeg føler alt kan ske, men maskinerne har kørt godt i de sidste 14 dage, så jeg er optimistisk før dysten i morgen på Ullevi, udtaler Kenneth Bjerre dagen før det store svenske GP. I eftermiddag kl. 18 træner alle kørerne på Ullevi. PRM: www.bjerreracing.com |



























