| DIF og Toms bag ny sportspris |
|
|
|
| 25/05-2012 | |
|
En sejr er bedst når den deles. Det mener Danmarks Idræts-Forbund og Toms, der derfor har stiftet Guld Barre Prisen, hvor danskere kan indstille sportsfolk til fem regionale priser på hver 10.000 kr. ”Vi har mange virkelig dygtige sportsfolk i Danmark og de opnår sejre, der bestemt er værd at fejre. Derfor ser vi frem til at alle vores specialforbund, og alle sportsinteresserede danskere kan indstille kandidater og på den måde sikre, at også de sportsgrene, der ikke altid er mest i rampelyset får optimale muligheder for at pege på deres talenter og fightere,” siger Morten Mølholm Hansen, udviklingschef i Damarks Idræts-Forbund. Guld Barre Prisen er nu åben for indstillinger og i efteråret udpeger en jury bestående af regionale chefredaktører, sportsredaktører, Danmarks Idræts-Forbund og Toms fem af de nominerede kandidater fra hver region, som går videre til en afstemning. Alle kan deltage i afstemningen på Facebook frem til 1. november, hvorefter det offentliggøres, hvilke fem sportstalenter, der har sejret sig til 10.000 kr. Danskere er glade for at rose I analysen, der bygger på over 1000 danskeres holdning til at sejre, kan man se, at 78 % vurderer, at de har hjulpet andre til at sejre. Faktisk er flere mænd sikre på, at de har hjulpet andre til at sejre (81 %) end kvinder (75 % ) ”At sejre er både meget personligt og meget udadvendt. Vi tænker måske tit på hinanden som et lidt forsigtigt folkefærd præget af jantelov mv. Men vi kan godt lide at dele sejre, og vi synes også, at sejre skal fejres. Se bare hvad der sker, når sportsikoner henter sejre hjem. Så fejrer danskerne igennem,” slutter Kirsten Verhaegh. Link: facebook /DIF |



























