|
SuperMoto: Motorsport på tværs |
|
|
|
|
06/06-2012 |
|
RR og Off-Track på samme bane på samme tid, jo den er god nok. Road Racing Herning og Fyens Motor Sport har 2. og 3. juni på Thy Karting Center afviklet henholdsvis DM i Mini RR og DM i Supermoto. Begge grene bruger asfalt og det koster som bekendt en mindre del af forenden på et jetfly....
En baneleje på 30.000,- plus alt det andet, løbsgebyr, pokaler, forplejning osv. for en weekend kan godt skræmme de fleste klubber. Ved at afholde begge dele sammen giver deltagerantallet et grundlag for at holde skinnet på næsen. En del af klasserne ligner hinanden så meget at de også kan køre samtidig, Supermoto bliver efterhånden altid afviklet uden jord sektion pga. at ingen af de baner man kan leje ønsker at der kommer jord ind på banen. Der blev kørt race fra morgen til aften både lørdag og søndag og trods de to grenes forskellighed omkring reglement, fik alle det de kom efter - god træning, spændende heat og en masse hyggeligt samvær. Mange af os der var med som hjælpere har mødt hinanden mange gange til klublederseminar, repræsentantskabsmøder osv. Nu er vi ikke ”bare” nogen fra DMU, nu har vi hver især, også fået et indblik i de andres arbejdsområder. Thy Karting Center ligger for mange af os i ”udkants Europa” men når køreturen er overstået ligger der et super anlæg til asfalt sport, og vi kommer nok igen en anden gang. Der skal herfra lyde en opfordring til andre klubber om at indgå samarbejde, både i egne rækker og også de steder hvor fælles arrangementer på tværs af grenene kan lade sig gøre.
Med sportslig hilsen Fyens Motor Sport Odense Hovedformand Lars-Bo Rasmussen |