logo logo logo logo logo
Kontakt     FAQ

Speedway: Esbjerg et skridt nærmere medaljer PDF Udskriv E-mail
05/07-2012

Esbjerg Motorsport kørte sig et stort skridt nærmere medaljerne, da de vandt suverænt over gæsterne fra Fjelsted under onsdagens match i Dansk Metal Speedway League… Opdateret med foto galleri i bunden

Med en sejr på hele 53-33 kørte Esbjerg Motorsport fra gæsterne fra Team Fjelsted.

”Man kan vist roligt sige, at vi smadrede dem godt og grundigt,” siger Ib Pedersen, holdleder i Esbjerg Motorsport, og tilføjer, at medaljerne så småt er ved at komme til syne i horisonten.

”Efter matchen i aften regner jeg bestemt med, at vi kommer til at være med i superfinalen i september,” siger han.

Der var ellers noget bedre underholdning for de mere end 1800 tilskuere, der var mødt op på Korskro Speedway Center, end resultatet antyder. Mange heats bød på nervepirrende forbikørsler og meget tæt kørsel, og alligevel faldt det klart ud til Esbjergs fordel.

”Vi gik til vaflerne, og vi var overlegne i den sidste del af matchen,” siger Ib Pedersen og tilføjer, at han i virkeligheden bare er glad for at have vundet over Fjelsted.

”Jeg har stor respekt for Fjelsted som hold, og i egentlig havde jeg været glad, hvis bare vi havde vundet med to point,” siger Ib Pedersen.

Fjelsted laver om på holdet

Fjelsteds holdleder, Morten Svendsen, var mildest talt ikke tilfreds med matchens udfald. Han havde inden matchen udnævnt sin C-kører, Claus Vissing, til Danmarks bedste, men det slog ikke igennem i den unge kørers præstation, der blot gav to point.

”Jeg mener stadig, at jeg har ligaens bedste C-kører, men jeg havde glemt at fortælle ham det i dag,” siger Morten Svendsen med et glimt i øjet, og fortsætter:

”Jeg vil ikke sige, at vi var godt kørende, for det var vi bestemt ikke, men jeg havde følelsen af, at vi var bedre kørende end det, man kan se på papiret bagefter.”

Team Fjelsted kan nu holde sommerferie indtil den 1. august, og Morten Svendsen har lidt at spekulere over i ferien.

”Jeg tror, at der skal laves lidt om på holdet,” siger han og vil ikke komme nærmere ind på, hvilke pladser, der står for skud.

Dagens fighter blev Mikkel B. Jensen

Scorer

Esbjerg Motorsport

Team Fjelsted

Niels-Kristian Iversen

18

Hans N Andersen

11+1

Mikkel B Jensen

10+2

Jacon Doyle

8+1

Leon Daniel Madsen

12+2

Peter Kildemand

10+1

Damian Adamczak

11

Claus Vissing

2+1

Emil Meyer

2+1

Henrik Møller

2

Stillingen efter dagens match

M

V

U

T

KP

MP

BP

P

1

Holsted

8

6

0

2

369

12

2

14

2

Holstebro

6

5

0

1

277

10

1

11

3

Esbjerg

7

4

0

3

312

8

3

11

4

Fjelsted

6

3

0

3

259

6

1

7

5

Slangerup

8

2

0

6

316

4

1

5

6

Outrup

5

2

0

3

203

4

0

4

7

Grindsted

6

1

0

5

229

2

0

2

Foto: Sportexpress