| Motocross: Rygter fra VM ryttergården |
|
|
|
| 16/07-2012 | |
|
For Nikolaj Larsens vedkommende var det et rigtigt godt tidspunkt at leverer årets bedste heat resultat i weekenden, men udover det, er der ikke ret meget nyt at berette omkring hans 2013 sæson. Stefan Kjer Olsen vil sandsynligvis stadigvæk være på plads i Jtech teamet i 2013, og formentlig i VM MX2. Det samme gælder for Thomas Kjer Olsen, men blot i EM. Max Nagl er lige kommet tilbage på motorcyklen, men stort set samtidigt meddelte KTM fabriks teamet, at han ikke længere var en del af deres planer for 2013. Angiveligt pga. uenigheder omkring prioriteringerne i teamet, så det kan næsten kun dreje sig om valg af motorcykel. KTM har dog sagt, at de gerne støtter Nagl i et satellit team, og da han far er medejer af Scott KTM kunne det være en mulighed. Jose Butron har angiveligt testet for Husqvarna, men seneste rygte er, at han igen har skrevet kontrakt med Diga Racing, som han kører for i år. Alessandro Lupino, der i år kører for Husqvarna, kunne se ud til at være på vej mod CLS Kawasaki teamet. Tommy Searle bliver formentlig hos Kawasaki, men hvor er endnu uvist. Rui Goncalves, der i år kører fabriks Honda, skulle være blevet tilbudt at køre VM Enduro for Gas Gas, men det vides endnu ikke om det er et tilbud han tager imod. Evgeny Bobryshev har allerede fornyet sin kontrakt med Martin Honda fabriks teamet, og det samme har Jake Nicholls med KTM og Jacky Martens. Anthony Boissiere vil formentlig ikke længere hos TM fabriks teamet efter denne sæson. Fra USA til Tyskland Chad Reed har tidligere sagt, at han gerne vil køre VM Grand Prixet i Lierop, som optakt til Motocross of Nations i Lommel, men om han bliver klar til det efter hans skade er uklart. Til gengæld er der andre kørere der har fået øjnene op for den mulighed, og der kan meget muligt blive en lille invasion af AMA kørere i Lierop. |


















Vi er ikke ret meget mere end halvvejs i VM kalenderen, men det er allerede den tid på året hvor der forhandles kontrakter for 2013, og der er både dukket rygter op omkring nye aftaler for næste sæson, samt om spændende kørere der tager fra USA til Europa…








