Dmu sport Dmu sport Dmu sport Dmu sport Dmu sport Dmu sport
Kontakt     FAQ

Motocross: Danskerne ligger godt ud i England PDF Udskriv E-mail
17/08-2012

Motocross festivalen i England har næsten alle EM og VM klasser på programmet, og med det er der selvfølgelig også flere danskere til start, hvoraf de første allerede har været i aktion…

EM MX2 klassen har allerede kørt deres første heat i dag, og det var igen med Stefan Kjer Olsen på podiet, mens også Lillebror Thomas Kjer Olsen var tæt på en top 10 placering.

Stefan var perfekt med fra start. Han lå hele tiden inden for top 3 og efter en lille kamp med Damon Graulus, kunne han køre i mål som nr. 2.

Thomas Kjer Olsen var knapt så godt med fra start, men til gengæld fik han kørt sig i perfekt stil op igennem feltet, indtil han blev nr. 11 i mål.

Mel Poocock, der fører mesterskabet, blev kun nr. 10, efter en katastrofal start.

Kasper Lynggaard er til start i VM MX3 klassen, og foreløbigt har han fået vist, at det kunne være en meget interessant klasse for ham i 2013.

Kasper satte næst hurtigst tid under den frie træning, med under 3 hundrededele op til nr. 1, og i tidskvallifikationen var tiderne i toppen igen nærmest identiske. Her satte Kasper en tid som nr. 5, med kun ca. 7 hundrededele op til nr. 1.

I EM 65cc klassen viste Bastian Bøgh Dam, at der er en god grund til, at han har kvalificeret sig til finalen i England. Under den frie træning satte han en tid som nr. 7, mens han satte en tid som nr. 3 i tidstræningen og i kval heatet blev han nr. 8.

I EM 85cc klassen forsvarer Glen Meyer de danske farver, og efter at have lagt roligt ud med en tid som nr. 24 under den frie træning, var han ikke sen til at køre sig længere op i rangordenen, med en tid som nr. 11 i tidstræningen. I selve kvalifikationsheatet gjorde han det igen godt, med en placering som nr. 14.

Nikolaj Larsen og resten af VM MX2 kørerne har endnu ikke været på banen.