| BMX samarbejde i Midtjylland udvides |
| 08/02-2007 | |
|
Løbsserien Midtjysk Cup består fra 2007 af 5 afdelinger.
Det er Ikast Bmx Klub der er optaget som den nye partner i det regionale samarbejde. Dermed køres der løb på 5 baner i løbet af foråret, og alle placeringer vil være tællende i resultatberegningen. Sæsonen starter lørdag den 31/3 i Ikast og 14 dage senere går det løs i henholdsvis Bjerringbro og Feldborg. Der sluttes af 4 uger senere i Østjysk og Skanderborg, hvor pokaler uddeles til alle, der har deltaget i min. 4 afdelinger. Der bliver ikke seedet til første afdeling, men trækkes lod på computeren om startplaceringerne til løbet i Ikast. På de efterfølgende løbsdage vil der blive seedet efter det samlede resultat. Løbsserien vil forsat have status af træningsløb, dvs. at løbene er åbne for alle også de urutinerede og mindre øvede. De 5 klubber som står bag Midtjysk Cup håber, at se rigtig mange kørere til løbene og forventer et godt samarbejde hen over midten af Jylland. |