| Morten Risager vandt VM-kvalifikationsløb |
| 19/04-2004 | |
|
Morten Risager, Fredericia, vandt i dag det danske kvalifikationsløb til Verdensmesterskabet for kørere under 21 år og Europamesterskabet for kørere under 19 år, der blev kørt Holstebro Speedway Stadion. Risager vandt efter omkørsel med Mads Korneliussen, Slangerup, begge havde 14 point efter de 20 ordinære heats. Nummer tre blev Rune Knudsen, Slangerup, ligeledes efter omkørsel med Kristian Lund fra Outrup. Begge sluttede på 10 point. Løbet blev usædvanlig tæt og spændende, og efterfølgende skulle der ikke mindre en fire ekstra heats til for at få den endelige slutplacering på plads blandt kørerne på plads. - Det var ekstremt spændende til sidst, efter 20 heats var løbet stort set stadig helt åbent, og alt kunne ske. Det er sjældent det er så tæt, men det viser bare at vi har utrolig mange talenter på vej frem i dansk speedway, siger Landstræner Jacob Olsen. Resultatet fra Holstebro: 1. Morten Risager (Fredericia) 14+3 point 2. Mads Korneliussen (Slangerup) 14+2 3. Rune Knudsen (Slangerup) 10+3 4. Kristian Lund (Outrup) 10+2 5. Henrik Møller (Holsted) 9+3 6. Casper Wortmann (Holsted) 9+2 7. Jan Gravesen (Midtsjælland) 8 8. Lars Hansen (Holsted) 8 9. Tommy Georgsen (Outrup) 8 10. Mike Bjørn (Holstebro) 7+3 11. Jesper Kristiansen (Grindsted) 7+2 12. Charlie Møller (Holsted) 5 13. Mads B. Petersen (Fredericia) 5 14. Claus Vissing (Holsted) 3 15. Daniel Teglers (Slangerup) 2 16. Rene Holm (Vojens) 1 17. Dannie Søderholm (Fjelsted) 0 Følgende kørere har kvalificeret sig til U21 VM Kvartfinalen i Varkaus, Finland, den 6. juni: 1. Morten Risager 2. Mads Korneliussen 3. Rune Knudsen 4. Kristian Lund 5. Henrik Møller Følgende kørere har kvalificeret sig til U19 EM Semifinalen i Outrup 30. maj: 1. Morten Risager 2. Henrik Møller 3. Casper Wortmann 4. Jan Gravesen 5. Lars Hansen 6. Tommy Georgsen 7. Mike Bjørn (Reserve) 8. Jesper Kristiansen (Reserve) |