| Blank varmer op i PARKEN |
| 08/06-2004 | |
|
Det bliver det unge fremadstormende band Blank, der skal varme de 35.000 tilskuere op til Det Danske Speedway Grand Prix i PARKEN, den 26. juni. Blank har skrevet speedwaylandsholdets nye officielle slagsang ?Tonight ? in Red and White?, der kommer i butikkerne fra den 15. juni, og som bandet præsenterer for publikum og kørere, inden det for alvor går løs på banen. Derudover vil Blank spille tre andre sange fra deres aktuelle album ?Aiming for the Moon?. - Bandet glæder sig utrolig meget til at spille i PARKEN foran så mange tilskuere og tv-seere fra mere end 30 lande. Det bliver uden tvivl den største koncert i bandets historie, så vi glæder os alle utrolig meget til det, fortæller bandets manager, Allan Staal. Landsholdskørerne og lederene omkring speedwaylandsholdet er alle meget begejstret for deres nye slagsang, som de også håber de danske speedwayfans vil tage til sig. - Vi er utrolig stolte over Blanks hyldestsang til speedwaylandsholdet og vi glæder os meget til at høre dem spille i PARKEN inden Grand Prixet. Vi er sikre på de danske speedwayfans også vil elske vores nye slagsang, siger Landstræner Jacob Olsen. Det kan downloades en smagsprøve i mp3 format af ?Tonight ? in Red and White? på Speedwaylandsholdets officielle hjemmeside www.TeamSpeedway.dk. |