Kørerne fra Molin Racing har kørt en masse i de seneste dage, og de har været til race både i Danmark samt Sverige - med blandet resultater…
Kr. Himmelfartsdag blev der kørt B-DM i Hjørring, og her lykkedes det bl.a. at få en rød frontplade med hjem.
B-125 Nikolaj Skovgaard havde en rigtig god dag i sandkassen, og efter to solide indsatser kunne han ikke blot tage hjem med en samlet 1.plads på dagen, men også med den røde frontplade - da han nu fører DM B 125. B-MX2 Her kom Thor Lykke af sted med en samlet 10.plads på dagen, og Andreas Falden med en samlet 15.plads. Lykke fik kørt en 15.plads hjem i 1. heat, men fandt melodien i 2.heat, og kørte her en flot 7.plads hjem.
Falden har ikke haft det store held i DM, og havde det heller ikke denne gang. En 9.plads fik han i 1. heat, og efter super start i 2.heat, blev han påkørt og måtte udgå.
Sverige David Andersson kørte Svensk Ungdomsmesterskab i 125 klassen i Linköping, og det var en af de dage han hiver ud af kalenderen - en 12. & 20.plads blev det til, på en dag hvor det bare ikke kørte for ham.
Søndag stod den igen på race i Sverige for tre af teamets kørere. Denne gang foregik det på Tranan, hvor Lykke, Skovgaard og Falden (sammen med en svensk holdkammerat) fik kørt en flot 2.plads hjem til deres svenske klub Tomelilla, i den svenske serie for hold.
PRM: http://www.molinracing.dk/ |